Fællesskabet er en stor del af Senior-Roning i Brabrand. I september var en stor del af medlemmerne på fælles tur til Skanderborg Sø.

Når arbejdspladsen ikke længere kalder, er Brabrand Sø blevet det nye samlingssted for en stor gruppe seniorer fra Brabrand og omegn. Det handler om motion og glæde ved naturen – men for de fleste mindst lige så meget om det fællesskab, man bliver en del af.

Det er en morgen i oktober. Der er ikke en vind, der rører sig, og en svag dis ligger hen over Brabrand Sø, hvor vandet er klart og blikstille. Der er helt tyst – hvis ikke det var for den fjerne lyd af fællessang i klubhuset ved søen. Her er over 50 seniorer samlet til morgenkaffe, hyggeligt fællesskab – og en morgenbitter, hvis én har fødselsdag. Klokken nærmer sig 9, og nogle har allerede været på vandet, mens andre venter til efter morgenkaffen. ”Det var helt ubeskriveligt her til morgen, hvor man kunne se alt helt krystalklart, mosekonen bryggede, og vi var vidner til en fantastisk solopgang. Det var en kæmpe naturoplevelse. Det er fantastisk at opleve morgenluften, sceneriet, farverne – alt det man sidder og oplever, mens man ror”, fortæller Susanne Berg, som var en af de tidlige roere på vandet. Hun er et af de nyere medlemmer i Roklubben ARA´s, seniorafdeling kaldet SERO. Efter at være stoppet som skoleleder på Sødalskolen har hun fået flere ledige timer i døgnet. Og en stor del af dem bruges nu i fællesskabet omkring roning på Brabrand Sø.

Samlingspunktet om tirsdagen

En del af senior-roerne er på vandet næsten dagligt og ror flere tusinde kilometer på en sæson, mens andre er lidt sjældnere gæster. Men tirsdag morgen er et samlingspunkt for de fleste. En tur på vandet i godt selskab og morgenkaffen og hyggen i den forbindelse er blevet et fast ritual for de cirka 70 medlemmer af SERO. ”Det der kendetegner SERO er, at det handler om social motion, forstået sådan at vi er her for at få fysisk træning ude på vandet i inriggere. Men det er også et socialt fællesskab, hvor kaffemøderne og arrangementerne i øvrigt betyder meget”, siger SEROs formand Frede Schmidt-Hansen. Det er nemlig ikke kun om tirsdagen, der drikkes kaffe og spises ostemad. Det er en fast tradition, at når nogen har været på vandet og er færdige med at rengøre bådene og lægge grej på plads, så slutter man lige med en kop kaffe og en snak. På den måde leverer senior-roerne en særlig stemning i klubhuset ved Brabrand Sø, hvor også eliteroere fra de klubber, der er tilknyttet anlægget, kommer og træner. Og når vejret ikke er til roning på søen, så sidder motionister og eliteroere side om side indendørs i træningslokalet og slider i det i ergometrene – eller romaskinerne, på godt dansk.

Et nyt fællesskab når det er slut på arbejdsmarkedet

Alle er velkomne i Roklubben ARA. I SERO-afdelingen kan der være venteliste, og det er der aktuelt. Bestyrelsen vurderer fra år til år, om der er plads til nye medlemmer af fællesskabet, der bare er vokset og vokset de senere år. Mange har aldrig roet før.

Der er en del arbejde med både klargøring og rengøring af bådene
”Man har et fællesskab på arbejdsmarkedet, der så slutter, når man går på efterløn eller pension. For mange er det her muligheden for at være med i et nyt fællesskab”, forklarer Frede Schmidt-Hansen. Og fællesskabet fortsætter også, når medlemmerne er gået hjem fra Brabrand Sø, tilføjer Susanne Berg: ”Man går nærmest aldrig forgæves her, hvis man har brug for hjælp eller et godt råd. Når vi skal købe ny bil, have nyt tag på huset, eller hvad det nu kan være, så hjælper vi hinanden. Vi er der for hinanden”. Der bliver også fejret mange 70 års fødselsdage i SERO. Og 80 års dage. Det ældste medlem er 93.

Svaner og stæreflokke

Hanne Blankenberg begyndte at ro for fem år siden, da hun var blevet folkepensionist. Hun bor i Brabrand og går tit rundt om søen. Så fattede hun interesse for roningen. Og nu er hun oppe på at ro omkring 1000 kilometer om året. ”Jeg er egentlig lidt vandskræk, men jeg har været bidt af roningen lige siden, jeg begyndte. Og i øjeblikket er jeg på vandet næsten hver dag”, fortæller hun. ”Når vi sidder i bådene, får vi rigtig mange gode snakke. Så sidder man dér med forskellige personer, bl.a. en del der rejser meget. Så er man pludselig i Afrika og andre steder på kloden. Det er rigtig spændende. ” Der sidder tit medlemmer i båden, som ved meget om fugle eller planter. Så snakken går, når stæreflokke samler sig i Brabrands helt egen udgave af sort sol, eller en flok svaner pludselig flyver lavt hen over båden.

Det forpligtende fællesskab

Når vi taler om fællesskabet som en attraktion for mange, så bemærker Hanne Blankenberg, at det jo også forpligter: ”Det er et krav, at man skal være aktiv. Man får løbende tildelt nogle vagter, for eksempel rovagt og kaffevagt. Og man skal deltage i slibning og lakering af bådene om vinteren og holde redningsvestene i orden.” Rovagten er en central person for fælles-roningen om tirsdagen: Man opretter ture på nettet, så folk kan tilmelde sig. Man sætter hold, så der er en styrmand til hver båd, og så mandskabet samlet set er stærkt nok. Broerne skal gøres rene for andelort, og flaget skal hejses. Og man hjælper bådene i vandet og tager imod dem, når de vener tilbage. Der er også andre opgaver, der skal løses, og roller der skal udfyldes, såsom bådansvarlig, fødselsdagsansvarlig, osteindkøber og kasserer. Og så er der også ret gode muligheder for at komme til at sidde i et udvalg. SERO har hele 15 – når man tæller det hele med. Man kan ikke komme ind i SERO ”fra gaden” og bare gå i gang. Ingen får lov til at komme på vandet, uden at man har gennemgå et teoretisk og praktisk forløb med en instruktør. Desuden skal man årligt aflægge en svømmeprøve, hvor man skal svømme 300 meter og gennemføre en sikkerhedsøvelse.

Medlemmerne af SERO tager ofte på tur til andre farvande. Billedet er fra Skive, hvor SERO i juli besøgte seniorroerne her og sammen med dem roede 20 km.

Man melder sig på en tur inden kl. 20 En vigtig faktor i fællesskabet er internettet! Et bookingsystem på nettet har gjort det så meget lettere at finde sammen om at ro en tur. Når man kan se, at vejret tegner godt, og vinden er tilpas rolig, kan man lægge en tur ind i systemet. Alle kan så herefter gå ind og melde sig på den pågældende tur. ”Hvis der er for mange tilmeldt en tur, så trækker nogle sig typisk og går i ergometer i stedet. Andre gange møder alle bare op, og så skifter man midtvejs”, forklarer Susanne Berg. Hanne Blankenberg supplerer: ”Det er fantastisk, at vi har det system. Man sender typisk en invitation ud dagen før, og så har medlemmerne ind til klokken 20 til at skrive sig. Så kan man se, hvordan det går op.”

For de mest ihærdige og veltrænede er Brabrand Sø ikke nok. En del tager også ud fra Aarhus-bugten og ror til Egå Marina, Moesgaard eller andre steder, og ofte besøges andre klubber i landet.