Roning i ARA
Enhver roklub har sin egen kultur og sin egen vægtning af, hvilke bådtyper der bruges, og hvad formålet med en rotur overhovedet er. I ARA prioriterer de fleste samværet højere end medaljer, men vi kan godt li’ at svede!
Vores klub er et rummeligt fællesskab, og du finder ro-makkere, som deler lige præcis dit ambitionsniveau – uanset, hvor højt eller lavt, det er.
Vi tager hvert år imod helt nye roere, som aldrig har holdt en åre før, og også til/overflyttere fra andre klubber. Her kan du læse lidt om vores lokale farvand og de typiske måder, vi dyrker rosporten på i ARA.